Tørklædet er vævet i uld og cashmere fra Garnudsalg. Garnet løber 14.000 m./kg. Og er fantastisk blødt efter vask. Det er noget elastisk, så der må beregnes lidt mere svind.
Bindingen er skyggevæv på 4 skafter og tramper. Teknikken har jeg set i det amerikanske blad Handwoven. Resultatet er et let og lækkert tørklæde.
Væv og strik
En blog om væv og strik og andre slags håndarbejde
onsdag den 6. juni 2012
søndag den 1. maj 2011
Livstegn

Jeg er ikke holdt op med at lave håndarbejde, og der er blevet produceret både vævede, hæklede og strikkede ting i den forløbne tid.
Jeg viser her nogle af de ting, jeg har lavet.
Tørklæderne til venstre er vævet for Karen Noe i uld og bomuld med elastik og mellemrum i trenden, der giver en plisse effekt.
Tæppet herover er strikket med 2 tråde i et lækkert garn fra Hjertegarn, der er udgået. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men det er en blanding af merino, alpaca og silke, og det er meget blødt og lækkert. Strikket på pind 4,5 efter opskrift hentet her. Jeg har strikket tæppet lidt større end angivet i opskriften og jeg brugte ca. 400 g. garn. Tæppet er reserveret til min søster.
Jeg har vævet tørklæder i Tussah silke i trenden, og bourette silke til islæt på 16 skafter i en networked twill. Desværre forsvinder mønsteret næsten. Jeg havde håbet at der var større farveforskel på de to garner. Men tørklæderne er blevet en meget dejlig kvalitet med flot skin.
Jeg har vævet flere tørklæder eller sjaler i en blanding af alpaca og silke på 8 skafter, superlækker kvalitet i 2 farveholdninger.
Jeg har desuden vævet 6 tørklæder på computervæven men interleaved threading, en binding, som jeg har eksperimenteret med tidligere. De er vævet i schappe silke 60/2. Dem har jeg desværre ikke ordentlige billeder af, og de er heller ikke færdige, det tager temmelig lang tid at lave frynser, når der er næsten 1000 meget fine tråde.

I den forløbne tid har jeg også lavet to projekter til Vävmagasinet i samarbejde med Karen Noe, og vi er på vej med et tredje. Der var en model i VM 4/2010, og de to næste kommer i VM 3/2011.
torsdag den 8. juli 2010
Ballonkjole
Ballonkjolen er fra Karen Noe. Jeg havde oprindeligt købt Linea hør til kjolen, men kunne slet ikke ramme strikkefastheden, da jeg strikker ret løst, så hørren har jeg brugt til endnu en Yothakas tunika, som mangler montering.
På lageret havde jeg Merino Silk fra Hjertegarn, 10 nøgler købt på tilbud til 10 kr. pr. nøgle, og strikkefastheden passede perfekt på pind 3½.
Kjolen var sjov at strikke med de skæve domino tern, selv om jeg gik lidt vild i den første firkant. Jeg kom hurtigt på sporet, og så tog det ikke så lang tid at strikke kjolen. Garnet blev næsten brugt op.
Resultatet er blevet godt, synes jeg, kjolen er dejlig at have på, selv her i sommervarmen, men bliver dog nok først brugt til efteråret.
På lageret havde jeg Merino Silk fra Hjertegarn, 10 nøgler købt på tilbud til 10 kr. pr. nøgle, og strikkefastheden passede perfekt på pind 3½.
Kjolen var sjov at strikke med de skæve domino tern, selv om jeg gik lidt vild i den første firkant. Jeg kom hurtigt på sporet, og så tog det ikke så lang tid at strikke kjolen. Garnet blev næsten brugt op.
Resultatet er blevet godt, synes jeg, kjolen er dejlig at have på, selv her i sommervarmen, men bliver dog nok først brugt til efteråret.
mandag den 5. juli 2010
Futter i dominotern
Disse futter er fra Vivian Høxbros bog Knit to be square.
De er strikket i rester af shetlandsuld på pind 3½. Enkelt og nemt efter Vivian Høxbros anvisninger i bogen.
Størrelsen var jeg spændt på, da de var mega store før de blev filtet. Der skulle da også 2 gange vask ved 40 grader til, før størrelsen blev nået, men nu passer de perfekt, og jeg er vild med det lodne look, de har fået.
Måske bliver de lige gemt til det igen bliver efterår med kolde tæer.
De er strikket i rester af shetlandsuld på pind 3½. Enkelt og nemt efter Vivian Høxbros anvisninger i bogen.
Størrelsen var jeg spændt på, da de var mega store før de blev filtet. Der skulle da også 2 gange vask ved 40 grader til, før størrelsen blev nået, men nu passer de perfekt, og jeg er vild med det lodne look, de har fået.
Måske bliver de lige gemt til det igen bliver efterår med kolde tæer.
Første model i Vävmagasinet

Lidt hektisk blev det omkring deadline for aflevering til VM, men sådan er det vel tit.
Vi har foreløbig aftalt at levere 6 modeller til Vävmagasinet og anden model er under udarbejdelse
mandag den 19. april 2010
Bluse i hør

Denne bluse er fra Hendes Verden nr. 44/2009. Jeg så den i vinduet hos Garnoasen i Silkeborg, og syntes at den var så fin, så den måtte jeg strikke.
Blusen er strikket i Marks & Kattens Linen (100 % hør) på pind 3 ½. Den er strikket på langs med forkortede rækker. Færdigstrikket er den ubrugelig pga. den ekstremt vide halsåbning, men en fastmaskerække i hver anden retrille hjalp gevaldigt på det og en række krebsemasker ovenpå gav en fin finish.
Jeg er vild med den og med den sarte lyslilla farve, og den kan bruges hele sommeren med forskelligt tilbehør. Jeg strikkede blusen på 1½ uge, så det var et dejligt, hurtigt arbejde. Eneste ulempe er, at garnet afgiver en masse fiber, både under strikningen og i vask bagefter, så man skal lige tænke på, hvad den bliver vasket sammen med, og strikningen kan med fordel foregå udendørs og helst ikke med sorte fløjlsbukser på.
søndag den 11. april 2010
To tørklæder ovenpå hinanden

Jeg har længe gerne villet væve tørklæder med huller i vævningen, men har ikke kunnet finde ud af en måde at undgå, at trådene skrider sammen ved efterbehandlingen.
Men i Handwoven fra januar/februar 2010 var der en anvisning på dette. Tørklæderne er vævet ovenpå hinanden, således at hullerne i det ene tørklæde udfyldes af vævningen i det andet. Efter hver stribe væves der en glat råd ind, der binder begge lag, denne tages ud efter vask og let filtning og tørklæderne kan adskilles.
Disse to er vævet i kamgarn 36/2 dobbelt i kam 60/10. Garnet er fra restelageret. Bindingen sølles på 4 skafter, men der skal 8 skafter til trampningen.
Tørklæderne er blevet lidt meget reduceret i størrelse ved filtningen, men kan dog stadig bruges.
tirsdag den 6. april 2010
Salt og peber

Tunikaen bliver dog nok henlagt til næste vinter, da det heldigvis endelig er blevet forår, men det er godt at kunne glæde sig til at bruge den til vinter.
søndag den 4. april 2010
Yothakas tunika nr. 3

søndag den 7. marts 2010
Baktus og Amaya nr. 2

Og så har jeg strikket endnu en Amaya til en af mine søstre, denne gang i sort. Det var stadig en fornøjelse at strikke den, blot er der en del montering, som jeg lige skulle tage mig sammen til. Sjovt nok er kvaliteten blevet lidt andeledes end den første version, den er knap så tæt efter vask, måske skyldes det farven, sommetider reagerer sort garn anderledes end andre farver.

Abonner på:
Opslag (Atom)