søndag den 7. marts 2010

Baktus og Amaya nr. 2

Endnu en Baktus lace er blevet strikket på pind 4 med Sandnes minipalett, som jeg lod mig lokke af på ferie i Skagen. Garnet er skønt og farveforløbene er jeg vild med. Baktus er et godt lille projekt, hvis man gerne vil prøve et nyt garn, og tørklædet er særdeles anvendeligt.

Og så har jeg strikket endnu en Amaya til en af mine søstre, denne gang i sort. Det var stadig en fornøjelse at strikke den, blot er der en del montering, som jeg lige skulle tage mig sammen til. Sjovt nok er kvaliteten blevet lidt andeledes end den første version, den er knap så tæt efter vask, måske skyldes det farven, sommetider reagerer sort garn anderledes end andre farver.