
onsdag den 12. december 2007
Vævet løber

tirsdag den 4. december 2007
Taske i Noro

tirsdag den 13. november 2007
Ferie på Cypern
Jeg er netop kommet hjem fra en dejlig ferie på Cypern sammen med min søde søster, Gitte. Vejret skiftede midt på ugen fra 25 til ca. 20 grader, men det var stadig dejligt, at gå ude i shorts og T-shirt, dog var det lidt for koldt til at bade. Men vi havde det skønt og nød ferien og hinandens selskab.Jeg fik ikke strikket en maske, selv om jeg havde taget to strikketøjer med, det var gavnligt for mine albuer, der nu slet ikke er ømme mere.
Hotellet vi boede på var rigtigt dejligt, vi havde en rummelig 2 værelses lejlighed på 2. sal. Når jeg vågnede om morgenen, skulle jeg bare lige løfte hovedet for at se havet
lørdag den 27. oktober 2007
Mislykkede projekter
Og her et nærbillede
Mit andet mislykkede projekt var Mystery Stole 3, som jeg strikkede i lækkert tyndt alpaca. Garnet er købt for en del år siden på en vævemesse i Sverige, løbelængde 1000 m./100 g. Kvaliteten blev rigtig lækker, men designet skuffede meget, så det bliver helt sikkert trevlet op igen.
I dag har jeg været til lagersalg hos BC Garn i Kolding og til Hobby- og håndarbejdsmesse i Fredericia. Det var nu ikke så spændende, synes jeg. Husflidsmessen i Viborg i september er mere interessant. Hos BC Garn var der rigtigt mange, og også mange gode tilbud, men jeg købte kun lidt cashmere/uld og lidt mohair/silke, som skal blive til sjaler, det ene skal være Secret of Chrysopolis, som jeg er meldt til, men ikke startet. Men det lover godt, så det bliver nok strikket. Jeg har også meldt mig til Secret of the Stole, men jeg er mere usikker på det design, så jeg afventer.

lørdag den 13. oktober 2007
Fifi med 3/4 ærme
Så er min Fifi blevet færdig, den har fået 3/4 ærmer af flere grunde, for det første er det nu blevet efterår, inden den er blevet færdig til brug. For det andet synes jeg egentlig, at kvaliteten er for kraftig til en sommerbluse, og for det tredje havde jeg garn der lige rakte til 3/4 ærmer. Den er strikket på pind 4,5 i originalgarnet Rowan Calmer, købt på ebay. Opskriften er fulgt pånær altså ærmerne, som jeg bare har strikket længere.Jeg havde den på på arbejde i går og følte mig rigtig godt tilpas i den , garnet er meget blødt.
Da jeg så Fifi første gang via et link på Britts blog, vidste jeg bare, at den måtte jeg strikke. Jeg drømte endda om den om natten, er der nogen der kender det? Men jeg blev aldrig helt fanget af processen, så det er godt, at resultatet er O.K. og jeg er sikker på, at den bliver brugt meget mere med ærmer, end hvis jeg havde strikket den uden.
søndag den 7. oktober 2007
7 ting om mig selv
1. Jeg elsker naturen, og kan blive helt høj af at være ude i den.
2. Jeg er en meget privat person.
3. I 10 år var det min store drøm at komme til at leve af at væve.
4. Jeg motionerer 3 gange om ugen, men vil egentlig hellere strikke
5. Jeg er god til at nyde, det jeg kalder 'de gyldne nu'er'.
6. Jeg arbejder for at leve (og strikke).
7. Jeg græder, når jeg ser dyr, der bliver behandlet dårligt.
Jeg sender ikke videre til nogen bestemt, der er allerede mange, der har fortalt 7 ting om sig selv.
søndag den 30. september 2007
Tæppeopdatering
Jeg har hæklet en del på tæppet her i sommer, og det kommer altid frem, når jeg har brug for et håndarbejde, der ikke kræver den store opmærksomhed.
Det andet er mit dominotæppe, strikket af strømpegarnsrester. Det bliver ikke større end mine rester rækker til, men jeg satser på, at størrelsen kommer til at passe til en hundekurv.
For ca. et år siden blev vores labrador, Fanny på 12 år og 10 måneder aflivet. Vi savner hende så meget, så der kommer nok en ny hund i huset inden for det næste års tid, så målet kan være, at tæppet bliver færdig til den tid.
Her er et af de sidste billeder, der blev taget af Fanny, hun var en god hund. Hun havde en kræftknude på maven, som der gik hul på, og så var vi nødt til af få hende aflivet. Det er den tungeste beslutning jeg har taget i mit liv, men det hører med, når man har hund.

søndag den 16. september 2007
Hvad sker der?
Siden sidste indlæg har vi været på en fantastisk solfyldt ferie i Norge. Vi boede i hytte i ca. 1000 m. højde i nærheden af Fagernes, syd for Jotunheimen. Vi havde sol fra morgen til aften hver dag, så det blev til mange vidunderlige vandreture i højfjeldet. Det var en ferie, der rigtig gav opladning til batterierne.

Da vi kom hjem igen havde vi arbejdsweekend i vores sommerhus, som jeg har i fælleskab med mine 3 søstre, vi fik rigtig meget lavet og vores gamle far på snart 88 var også med.
Vi har håndværkere på, så vi skal bare male selv, når vi når så langt.
Men jeg får også tid til at strikke. Jeg er snart færdig med Fifi, og jeg er over halvvejs på Forest Path Stole, som er meget spændende at strikke.
Her er et billede af Forest Path Stole, strikket i 1 trådet mohair fra Naturgarn.
lørdag den 18. august 2007
Cable-down raglan


