søndag den 30. september 2007

Tæppeopdatering

Jeg har to håndarbejder, som jeg kun arbejder på ind imellem, men de vokser da begge støt og roligt, det ene er mit bølgetæppe, som nu ser sådan ud




Jeg har hæklet en del på tæppet her i sommer, og det kommer altid frem, når jeg har brug for et håndarbejde, der ikke kræver den store opmærksomhed.



Det andet er mit dominotæppe, strikket af strømpegarnsrester. Det bliver ikke større end mine rester rækker til, men jeg satser på, at størrelsen kommer til at passe til en hundekurv.


For ca. et år siden blev vores labrador, Fanny på 12 år og 10 måneder aflivet. Vi savner hende så meget, så der kommer nok en ny hund i huset inden for det næste års tid, så målet kan være, at tæppet bliver færdig til den tid.



Her er et af de sidste billeder, der blev taget af Fanny, hun var en god hund. Hun havde en kræftknude på maven, som der gik hul på, og så var vi nødt til af få hende aflivet. Det er den tungeste beslutning jeg har taget i mit liv, men det hører med, når man har hund.

3 kommentarer:

Helle sagde ...

Jeg har valgt at tagge dig ;-))) Håber du er med---Du kan se mere på min blog
KH
Helle

Mona sagde ...

Det er nogle rigtig flotte tæpper,skønne farver;-)

IF Stjernen sagde ...

Jeg tagger dig også ;-)

KH Britta S