lørdag den 13. oktober 2007

Fifi med 3/4 ærme

Så er min Fifi blevet færdig, den har fået 3/4 ærmer af flere grunde, for det første er det nu blevet efterår, inden den er blevet færdig til brug. For det andet synes jeg egentlig, at kvaliteten er for kraftig til en sommerbluse, og for det tredje havde jeg garn der lige rakte til 3/4 ærmer. Den er strikket på pind 4,5 i originalgarnet Rowan Calmer, købt på ebay. Opskriften er fulgt pånær altså ærmerne, som jeg bare har strikket længere.
Jeg havde den på på arbejde i går og følte mig rigtig godt tilpas i den , garnet er meget blødt.
Da jeg så Fifi første gang via et link på Britts blog, vidste jeg bare, at den måtte jeg strikke. Jeg drømte endda om den om natten, er der nogen der kender det? Men jeg blev aldrig helt fanget af processen, så det er godt, at resultatet er O.K. og jeg er sikker på, at den bliver brugt meget mere med ærmer, end hvis jeg havde strikket den uden.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Den er blevet rigtig, rigtig fin med de lidt længere ærmer. Hmmm...mon jeg også skulle gøre det ved min - tror nemlig der er garn nok.
Calmer er fantastisk lækkert at have på - helt enig. Min Audrey bliver brugt meget.
:-) Britt