Jeg har aldrig syntes, at det var spændende, at strikke flere af den samme ting, men det har jeg gjort en del her på det sidste. Således er den 3. tunika fra Karen Noe kommet af pindene, denne gang til min søsters veninde, der faldt for den, da hun så min søsters. Hun ønskede sig en rød, så det blev det. Selv 3. gang var den en fornøjelse at strikke, men det går også hurtigt på pind 4.søndag den 4. april 2010
Yothakas tunika nr. 3
Jeg har aldrig syntes, at det var spændende, at strikke flere af den samme ting, men det har jeg gjort en del her på det sidste. Således er den 3. tunika fra Karen Noe kommet af pindene, denne gang til min søsters veninde, der faldt for den, da hun så min søsters. Hun ønskede sig en rød, så det blev det. Selv 3. gang var den en fornøjelse at strikke, men det går også hurtigt på pind 4.søndag den 7. marts 2010
Baktus og Amaya nr. 2
Endnu en Baktus lace er blevet strikket på pind 4 med Sandnes minipalett, som jeg lod mig lokke af på ferie i Skagen. Garnet er skønt og farveforløbene er jeg vild med. Baktus er et godt lille projekt, hvis man gerne vil prøve et nyt garn, og tørklædet er særdeles anvendeligt.Og så har jeg strikket endnu en Amaya til en af mine søstre, denne gang i sort. Det var stadig en fornøjelse at strikke den, blot er der en del montering, som jeg lige skulle tage mig sammen til. Sjovt nok er kvaliteten blevet lidt andeledes end den første version, den er knap så tæt efter vask, måske skyldes det farven, sommetider reagerer sort garn anderledes end andre farver.

lørdag den 27. februar 2010
Amaya er blevet voksen
Denne trøje har været færdig siden nytår, men jeg har ventet længe på de rigtige knapper.Opskriften er købt hos Rasmilla og garnet er Supersoft fra Holst garn i farve Aubergine. Trøjen er strikket på pind 4, og den har været et dejligt strikketøj. Opskriften er gennemtænkt og let at følge, jeg har dog ændret lidt, idet jeg har forlænget trøjen både på ærmer og bul. Resultatet er bare helt i orden. Trøjen er til min lillesøster, der fik den i julegave og som har ventet tålmodigt på knapperne.
Jeg er faktisk færdig med endnu en Amaya i sort til en anden søster, men den mangler lige monteringen.
At strikke på pind 4 er en stor fornøjelse, det er skånsomt for arme og skuldre, og man når hurtigt et resultat.
fredag den 26. februar 2010
Islænder i Ålafoss Lopi
Denne islænder fik min mand gavekort på til jul.Den er strikket i Ålafoss Lopi fra Garngalleriet og original opskrift fra Istex hæfte no. 18.
Farverne har Claus selv ønsket sig ud fra en islænder han fandt på nettet og jeg har så omsat dem til mønsteret givet i opskriften, hvor der kun var 3 farver.
Trøjen var hurtigt strikket på pind 6, garnet er virkelig kvalitet. Men det er ikke min fornøjelse at strikke i så tykt garn.
Men Claus er glad, og jeg synes også, at trøjen er blevet rigtig flot.
Jeg strikkede på Knit Picks træpinde, havde købt et begyndersæt her, men jeg synes at de er meget spidse, måtte have plaster på fingeren for ikke at stikke hul, dog tror jeg, at de er fine til hulmønster.
lørdag den 16. januar 2010
3 nøgler Drops delight
Et impulsindkøb af 3 nøgler Drops delight resulterede i disse 2 projekter.Første strikkede jeg vanterne, som jeg fandt på Ravelry. Jeg strikkede på p. 2½ og kombinerede med noget sort strømpegarn, som jeg havde liggende. Et dejligt arbejde, der dog kræver fuld opmærksomhed for at få mønsteret rigtigt. Der gik ikke engang et nøgle Drops delight til vanterne.
De to sidste nøgler blev til Lacy Baktus, jeg strikkede med udtagninger til midten med et nøgle, og skiftede så til et nyt nøgle og strikkede indtagninger til slut. Jeg strikkede på p. 4.Jeg er glad for både vanter og tørklæde/sjal. Garnet er lækkert blødt, jeg synes ikke at det kradser på halsen og farveskiftene er dejlige. Jeg gav 20,- pr. nøgle, som er introduktionspris, senere koster det 28,-.
Baktus sjalet har en rigtig god facon til halsen, og størrelsen er blevet fin til at vikle det om halsen et par gange og binde snipperne foran.
søndag den 20. december 2009
Vinterhåndklæder
Ja, jeg kalder disse håndklæder for vinterhåndklæder, fordi de er blevet meget tykke og bløde.De er vævet på 4 skafter og 6 tramper som disse. Materialet er denne gang bomuld 24/2, dobbelt, og bomuldschenille, men en tykkere af slagsen end i dem jeg vævede først på året.
De er måske blevet lige tykke nok, men det vil vise sig. Det første er allerede taget i brug som køkkenhåndklæde.
Der blev 6 håndklæder, 3 med cobolt blå chenille og 3 med lavendelblå.

mandag den 14. december 2009
Dækkeservietter til julegave
Min søster bestilte vævede dækkerservietter til julegave til en veninde, så jeg vævede disse. Der blev 9 dækkeservietter i alt, men det er kun de 4 der skal ud af huset nu, de andre kommer foreløbig på gavehylden.Dækkeservietterne er vævet i trendreps på 6 skafter. Trend i bomuld 16/2 med 36 tr./cm. Til islæt har jeg valgt en lidt tyndere stränggarn end jeg plejer, med godt resultat. Det er altid en fornøjelse at væve trendreps og bindingen giver en fast dækkeserviet, der ligger godt på bordet.
søndag den 13. december 2009
Endnu en tunika

Så er tunika nr. 2 færdig, den skal være julegave til min søster, der elsker lilla. Det gik meget hurtigt at strikke den, både fordi jeg lige havde strikket en, men også fordi, jeg ikke blev træt af den, jeg syntes stadig, at det var et skønt strikketøj. Karen Noe har valgt farver ud til denne lilla version, og jeg synes, at den er mindst lige så skøn som den røde. Nu håber jeg så bare at den passer, og at min søster også er begejstret.
Jeg har allerede brugt min egen meget.
lørdag den 28. november 2009
Tunika fra Karen Noe

Denne tunika er det bedste strikketøj jeg har haft længe, og jeg er helt vild med resultatet. Så meget at jeg er gået i gang med en mere til min søster.
Modellen er fra Karen Noe og den er strikket i hør og bomuld, hvilket giver den en vis tyngde, der får den til at sidde pænt. Den er strikket på pind 4, hvad der passer til min strikkefasthed, opskriften lyder på pind 4½.
Det er et strikketøj, hvor der hele tiden sker noget, men som alligevel kan bruges til fjernsynsstrik, lige noget for mig. Og så elsker jeg bare farveskiftet, der fremkommer ved at skifte mellem 3 forskellige farver tynd bomuld sammen med hørren. Et sikkert hit!
søndag den 22. november 2009
Silke og bomuld
Det andet tørklæde med 'interleaved threading' har jeg vævet med 16 tr./cm. i stedet for 15 tr./cm., så det er blevet en lille smule fastere og smallere. Til gengæld har jeg brugt en limefarvet bomuld 30/2 (25.000 m./kg.) der altså er noget tyndere end silken, som islæt.Trampningen har jeg 'networked' over en 6 trådet spids og linierne er ikke så langstrakte, så udtrykket bliver lidt anderledes.
Desværre har det vist sig, at silken fnuldrer meget i brug, så kvaliteten er ikke så god, den er heller ikke nær så blank, som den jeg plejer at bruge. Men meget blød og varm er den.

Abonner på:
Opslag (Atom)