lørdag den 28. november 2009

Tunika fra Karen Noe


Denne tunika er det bedste strikketøj jeg har haft længe, og jeg er helt vild med resultatet. Så meget at jeg er gået i gang med en mere til min søster.
Modellen er fra Karen Noe og den er strikket i hør og bomuld, hvilket giver den en vis tyngde, der får den til at sidde pænt. Den er strikket på pind 4, hvad der passer til min strikkefasthed, opskriften lyder på pind 4½.
Det er et strikketøj, hvor der hele tiden sker noget, men som alligevel kan bruges til fjernsynsstrik, lige noget for mig. Og så elsker jeg bare farveskiftet, der fremkommer ved at skifte mellem 3 forskellige farver tynd bomuld sammen med hørren. Et sikkert hit!

3 kommentarer:

Karen-Ditte sagde ...

Den sidder virkelig flot på dig, jeg får helt lyst til at strikke en til mig selv. Hvordan var garnet at strikke i?

Inge sagde ...

Jeg synes, at garnet er dejligt at strikke med. Det består dog af 4 tråde og desuden strikker man en tynd bomuld med, så det er med at få alle tråde på pinden for hver maske. Men som sagt synes jeg ikke, at det er svært.

Jette sagde ...

Det er en flot model og farven er skøn, og garnet er nemlig dejligt at arbejde med.